Historie - Astronomiens begyndelse - del 1

Astronomi er, med rette, blevet kaldt den ældste af videnskaberne. Siden civilisationens fødsel har menneskene forsøgt at forstå himmellegemernes komplicerede bevægelser, og utallige ældgamle monumenter og artefakter vidner om deres fascination.

Den Babylonske Tradition

Både Stonehenge i England og pyramiderne i Ægypten, der begge er fra cirka 2500 f.Kr., rummer astronomisk betydningsfulde sigtelinjer, som er baseret på kendskab til himlen, men astronomiens vugge stod i Mellemøsten. To lertavler, som er lavet omkring 700 f.Kr. af babylonerne i det, der i dag er Irak, fremstiller stjernernes og planeternes bevægelser. Listen over de stjerner og stjernebillerder, babylonerne kendte, er et klart bevis på en lang tradition for himmelobservationer. Nogle stjernebilleder som Løven og Skorpionen er overleveret næsten i samme form, som vi kender dem i dag. Babylonerne har ydet et andet varigt bidrag til astronomien: Efter at have målt årets længde til 360 dage opdelte de himmelkredsen i 360 grader, delte hver grad op i 60 dele og indførte 24-timers døgnet, hvor hver timer også består af 60 dele.

skal fortsætte: Grækernes syn på himlen

Ian Ridpath – fra: Aschehougs bog on Astronomi